Information til nye ryttere på Ordrupdal Rideklub
Ridning på Ordrupdal Rideklub er på eget ansvar. Ridning er en risikabel sport, og vi opfordrer alle ryttere til at have en ulykkesforsikring.
For at kunne ride på Pyttur - Ordrupdal Rideklub skal du meldes ind i klubben. Det gør du ved at oprette en medlemsprofil på forsiden af hjemmesiden, log på din profil og tilmeld/betal for dit kontingent.
- Flytning af hold samt udmeldelse skal ske til ledelsen på e-mail: info@ordrupdal.com
- Udmeldingsfrist på medlemsskab og holdtilmeldinger på 1 måneds varsel til en måneds udgang
Til ridning skal du medbringe
- Ridehjelm. Du kan låne ridehjelm hos os første gang, du rider
- Støvler med hæl
- Vi anbefaler at alle benytter sikkerhedsvest.
Vi har strigler, grimer og træktove – men man er velkommen til selv at medbringe diverse udstyr, hvis det kun bliver benyttet hos os. Udstyr som bliver brugt i anden stald eller rideskole, må ikke bruges på klubbens heste.
Praktiske oplysninger
- Fælles for alle hold er at man møder ca ½ time før ridetimen starter, så der er tid til at strigle og sadle op.
- En ridelærer vil tage imod dig på gårdspladsen eller i ridehuset/ridebanen.
- Ved afbud/udeblivelse ydes ikke erstatningstime.
- På trækholdene SKAL der være en trækker med. Trækkeren skal hjælpe rytteren med at strigle, sadle op og med at trække hesten ved ridning. Trækkeren skal være i stand til at løbe og holde en hest.