Storkøbmandens avlsgård
Ordrupdal var oprindeligt avlsgård til landstedet Ordrupshøj. Begge blev opført af storkøbmanden Peter Erichsen, partner og bror til den mere berømte Erich Erichsen med det fornemme palæ på Kongens Nytorv mellem Magasin du Nord og Det kongelige Teater. Peter Erichsen erhvervede grundstykkerne i 1798, og foruden avlsgården neden for bakken mod vest lod han som bolig opføre to parallelle længer oppe på det højeste sted, omtrent dér hvor Berlingsbakke i dag forgrener sig mod nord og syd. Længerne kom således til at ligge midt imellem to anselige oldtidshøje, den ene i ejendommens lille lystskov mod nord, den anden, kaldet Bavnehøj, længere mod syd, i dag lige ved Skt. Andreas Kirke. Erichsen kaldte stedet for Conradshøj efter sin førstefødte søn og udvidede hurtigt ejendommen med tilkøb af store markarealer mod syd og øst, så der var god brug for avlsgården. Til anlæg af den store have, som rummede både prydhave, landskabelig del, lindeallé, lysthuse og drivhuse, fik han hjælp af den berømte franske arkitekt og havedesigner J.-J. Ramée, hvis kendteste værker i Danmark er landstederne Øregaard og Sophienholm.

Nye ejere og prominente gæster

Peter Erichsen døde allerede i 1804, og gode venner rejste en imponerende mindestøtte for ham i haven. Ejendommen blev købt af en anden kendt storkøbmand, Chr. Duntzfelt, som omdøbte landstedet til Ordrupshøj. Af staden København tilkøbte han den store Magistratens Sø lige nordvest for Ordrupdal, der, delvis udtørret, i dag kendes som Ellemosen. Duntzfelt planlagde givetvis at bygge en ny og større bolig. Men de 83.000 mursten han havde liggende til dette blev beslaglagt af den britiske belejringshær i 1807 og brugt til et feltbageri i Ordrup, hvor fjenden allerede havde omdannet kroen til lazaret for sårede og syge soldater. 

Det næste halve århundrede var der skiftende ejere af Ordrupshøj og Ordrupdal. I sommeren 1839 lejede den store digter Adam Oehlenschläger sig og familien ind på Ordrupshøj, hvorfra han nød de storslåede udsigter helt til Øresund mod øst og over mod Gentofte i vest. Han sad nok med sin kikkert oppe i det toetages kinesiske lysthus, som dengang lå på toppen af Bavnehøj. 

På dette udsnit af et kort fra 1809 ses midt i billedet ladegården Ordrupdal med sine tre store længer for foden af et stejlt bakkehæld. Til venstre mod nordvest ligger den store Magistratens Sø, i dag Ellemosen. Lige nordøst for Ordrupdal fortsætter det stejle s-formede bakkehæld, og nord for dette vandløbet ”Ræverenden”, som i dag er lagt ned i rør, mens der oven på er både fodsti og ridesti. Ordrupshøjs to parallelle længer ses på bakketoppen, hvortil en lindealle fører fra en rondel i øst. Omkring længerne ses have og en oval græsplæne. I nord er den lille lystskov med oldtidshøj og stier markeret samt drivhuse og køkkenhave. Længst mod syd ses oldtidshøjen Bavnehøj med sneglegangs sti og lysthus på toppen. Det er her familien Berlings mausoleum er indrettet. 

Foto: Nationalmuseet 

Familien Berling

I 1860 købte den kendte bogtrykker og bladudgiver Carl Berling Ordrupshøj og i 1867 Ordrupdal. I 1863-64 lod han ved arkitekt H.C. Stilling opføre et nyt beboelseshus nærmere Bavnehøj, en prægtig villa med tårn. Lidt senere opførtes også et gæstehus, ”Dortheas Lyst”, nord for den gamle lindealle (i dag Berlingsbakke). Berling er især kendt for sit nære venskab både med Frederik VII og med dennes hustru ’til venstre hånd’, Louise Rasmussen, grevinde Danner – en hjertelig menage á trois. I 1871, længe efter kongens død, drog Berling og grevinde Danner til Mellemøsten for at besøge de hellige steder. Desværre døde Berling af et slagtilfælde i en lille ægyptisk by. Efter at have ekspederet hans afsjælede legeme i blykiste hjem til Danmark, drog den stovte 57-årige grevinde videre til Jerusalem til hest og ledsaget af en ørkensheik! Berling blev bisat i det mausoleum på Ordrupshøj, som han selv havde planlagt – en stor åben niche udhulet i oldtidshøjen Bavnehøj, hvor hans og familiens sarkofager stadig kan ses bag et jerngitter. 

Kollegium,  kirke og fabrik

Enken Polly Berling ansatte den unge Louis Pio som huslærer for sine sønner på Ordrupshøj, hvor han om natten skrev sine agitatoriske og socialistiske artikler. Polly, som var konverteret til katolicismen, inviterede ligeledes en gruppe jesuitter-patere, fordrevet ved lov fra Tyskland, til Ordrupshøj, hvor hun 1874 lod bygge et kollegium – en kostskole for drenge, hvor jesuitterne var lærere. Hun lod også for egne midler opføre Ordrups første kirke, den romersk-katolske Sankt Andreas Kirke. Senere udvidedes skolens bygninger betydeligt. Midt i 1930’erne under den spanske borgerkrig blev en stor flok spanske flygtningebørn sendt op til Danmark og indkvarteret på kostskolen. En lokal nabo fortalte meget senere sin familie, at han som ganske lille dreng gennem hegnet havde kigget på de mærkelige sortkrøllede og mørklødede små flygtninge, hvis sprog han ikke forstod. Han kunne også fortælle om munken ”Bror Tytten”, som passede skolens køkkenhave, dér hvor Kollegiehavens rækkehuse sidst i 1940’erne blev opført. Skolen blev imidlertid nedlagt, og radiofabrikken Torotor flyttede ind i det store bygningskompleks. Desværre fabrikerede man radiodele til tyskerne, hvorfor den danske modstandsbevægelse i januar 1945 her udførte én af krigens største sabotagehandlinger. Kirken Sankt Andreas fortsatte med en lokal katolsk menighed, og beboere på vejene omkring kirken kunne et par gange om året overvære smukke processioner med gejstlige, kordrenge og røgelseskar.

Udstykning til villaer

Kvarterets store udstykning til villagrunde havde allerede taget fart i 1930’erne, først med få større villaer, senere med udparcelleringer til mere beskedne huse på mindre grunde. Den store hvide villa, der stadig ligger på Berlingsbakkes vestside, opførtes i 1930’erne for familien Hindhede som et af landets første gasbeton-byggerier. Berlings villa fungerede i 30’erne og 40’erne som børnehjem. Da denne artikels forfatter begyndte at komme i kvarteret omkring 1950, sås stadig en lang pyntelig række røde og blå barnesenge af træ opmarcheret på villaens terrasse til de små beboeres middagslur i det fri. Ordruphøj blev siden nedrevet og erstattet med de lave enfamiliehuse langs Ordruphøjvej og Berlings Have. 

Dressurrytteren Lilian Wittmack Roye emigrerede til USA efter Anden Verdenskrig for at arbejde for det omrejsende cirkus The Ringling Brothers and Barnum & Bailey Circus.

Verdensstjerner og cirkusheste
Ordrupdal, som længe blev i familien Berlings eje, tjente ikke længere som avlsgård efter jordernes udstykning og bebyggelse. Den blev frasolgt og hurtigt til et rideetablissement med stalde, et lille beboelseshus, et stort ridehus samt udendørs ridebane og folde. I hvert fald siden 1930’erne har der været heste på Ordrupdal. Først fru Wittmack med datteren Lilian, en verdenskendt spring- og dressurrytterske. Hun var således både den første civile og den første kvinde til at vinde en international springkonkurrence, i Luzern i 30’erne. Efter krigen udvandrede hun til USA, hvor hun både optrådte med høj skoleridning i det berømte omrejsende cirkus Ringling Brothers, Barnum & Bailey, og nærmest var den, som på sit store rideanlæg introducerede dressursporten i USA. 

Senere, fra 50’erne til 60’erne, holdt cirkusfamilien Schumann vinterstald på Ordrupdal med deres prægtige heste og endda en periode med søløver i en indhegning på ridebanen. 

Cirkus Schumann holdt fra 1950’erne til 1960’erne vinterstald på Ordrupdal. Dette billede stammer fra 1970’erne, hvor de for en kort bemærkning var tilbage. Fra venstre ses Max Schumann, Vivi Schumann, Philip Schumann, Katja Schumann og Susanne Schumann med lille Tiki på armen. Foto: Alsønderup Tjæreby Lokalarkiv.

Her så tæt på Dyrehaven og Galopbanen var opstaldning af både privatrytteres heste og ponyer samt galopheste oplagt, og den fredelige lille ridesti Ræverenden førte praktisk fra Ordrupdal helt frem til Skovgårdsvej. De lokale beboere kunne således nyde synet både af de rødjakkede Hubertus-ryttere på vej ud i Dyrehaven og de skønne svedige fuldblodsheste, som blev trukket hjem i stald efter løb på Galopbanen. Kommunen overtog på et tidspunkt ejendommen og har bl.a. stået for fornyelsen af det gamle ridehus med et stort moderne ridehus med tilskuerloge og rytterstue. Man har ligeledes drænet den lavtliggende ridebane effektivt og opsat belysning, så den også kan benyttes i de mørke timer.

Pyttur – Ordrupdal Rideklub, i daglig tale ”OD”, blev stiftet 24. februar 1983 og har siden drevet rideskole og opstaldning for mange islandske heste. Klubbens formål er at fremme kendskabet til og fællesskabet omkring den islandske hest ved at give børn, unge og voksne mulighed for at ride og få undervisning på denne særlige type hest med sine fem gangarter, passende størrelse, robusthed og rolige sind.

Denne tekst er skrevet af kunsthistoriker Hanne Raabyemagle, som har boet i området siden 1961, og hvis svigerforældre byggede villa på Berlingsbakke i 1934.