TREC er en træningsform, der tager udgangspunkt i at kunne klare sig godt til hest i naturen. Det omfatter evnen til at finde vej, og at man har veluddannede, let kontrollerbare heste, der kan rides i et tempo, der passer til terrænet. Og samtidigt heste, som kan forcere de mange naturlige forhindringer, man kan møde i naturen – med samarbejdet mellem rytter og hest som den absolutte drivkraft i disciplinen.
Kunne du tænke dig at vide mere om TREC?
Så har du muligheden nu, når Christian Madsen, som er en af Danmarks bedste TREC-ryttere på islandsk hest, kommer på OD.
Programmet vil være:
- 1 time med fælles intro/teori hvor Christian giver introduktion til TREC som helhed og særligt har fokus på øvelser/forhindringer.
- ½ time hvor hold 1 sadler op og hold 2 hjælper med at bygge bane
- 1 time hvor hold 1 undervises på banen og hold 2 ser på ½ time og sadler op den sidste halve time
- 1 time hvor hold 2 undervises på banen og hold 1 sadler af ½ time og ser på den sidste ½ time
- 1/2 time hvor hold 2 sadler af og hold 1 hjælper med at tage bane ned
- 10-15 min opsamling, afrunding og tak for denne gang