Klubmodul henter siden
Træningsstævne på ordrupdal.
Tilmeldingsfrist er overskredet
Den 28. januar holder vi træningsstævne på Ordrupdal for privat heste.

Ved stævnet vil følgende klasser blive udbudt: T3, T4, T8, V5, V4. Se nedenstående beskrivelse af klasserne.

Ved manglende eller få tilmeldinger kan nogle klasser blive aflyst.

Som dommer kommer Jens Krarup, der bl.a. 3 gange har været valgt til hoveddommer ved VM og har mere end 30 års erfaring som dommer.

Rytterne vil undervejs blive kommenteret af dommeren.

Pris for deltagelse 125 kr. pr. ekvipage (hest og rytter).

Tilmelding med angivelse af hvilke klasser, du ønsker at stille op i skal ske pr. mail til Mette: info@ordrupdal.com inden den 16. januar

Ved tilmelding skrives navn på hest og rytter samt ønske til startvolte.


Efter tilmeldingsfristen vil der bliver sendt et program ud, hvor du vil kunne se, hvilke klasser du er tilmeldt, samt hvornår du skal ride.


 
Beskrivelse af klasserne (Under alle klasser rides på speakers kommando):

T3 - Tølt
1. Langsomt tempo tølt
         • Der tages ned i skridt og skiftes volte 
2. Langsomt tempo tølt på kortsiderne, Tydelig øgning af skridtlængden på langsiderne.
3. Hurtigt tempo tølt.

T4 - Tølt
1. Valgfrit tempo tølt.
2. Langsomt, stabilt og roligt tempo tølt.
            • Der tages ned i skridt og skiftes volte
3. Langsomt til middeltempo tølt, begge tøjler samles i en hånd og der vises tydeligt, at der ingen tøjlekontakt er til hestens mund.
            • Karakteren for punkt 3 tæller dobbelt ved bedømmelse.

T8 - Tølt
1. Valgfrit tempo tølt.
            • Der tages ned i skridt og skiftes volte
2. Valgfrit tempo tølt.

V4 - Firgang
1. Middel tempo skridt.
2. Valgfrit tempo tølt.
3. Overgange skridt til tølt og tølt til skridt. Overgangene rides enkeltvis på speakers kommando.
             • Der skiftes volte
4. Langsomt til middel tempo trav
5. Langsom til middel tempo galop, overgang til galop og nedtagning til skridt fra galop vises enkeltvis på speakers kommando.

Info til denne klasse.
Denne klasse er lavet for at bedømme ridningens stil og rytterens sæde og ikke mest hestens gangarter. Harmoni mellem hest og rytter, korrekthed af præstationen og hestens lydighed har også betydning.

Der ses efter:
Rytter: Godt sæde, blød og følsom tøjleføring og næsten usynlig brug af hjælpere. Korrekt og stille udførelse af opgaverne og hensynsfuld ridning overfor andre ryttere.

Hesten skal være ivrig og afslappet i alle gangarter. God ro, lydig i alle øvelser. Mindre fejl i takten påvirker kun karakteren lidt, sålænge rytterens hjælpemidler er korrekte. Højden og bredden af hestens bevægelser påvirker ikke de tildelte karakterer.

V5 - Firgang
1. Valgfrit tempo tølt.
2. Langsomt til middel tempo trav
3. Middel tempo skridt
4. Langsom til middel tempo galop

For uddybning af klasserne henvises til side 166-179 i FEIF_General_Rules_Regulations2017, som findes på DI´s hjemmeside: www.islandshest.dk eller Klik Her

Vi glæder os til en spændende og lærerig dag både for ryttere og tilskuere - også rideskoleryttere :-)
Tilmeldte
12 /50
Tilmeldingsfrist
16.01.2018
Tidspunkt
28.01.2018 kl. 09.00 - 28.01.2018 kl. 18.00
Sted
Ordrupdal Rideklub
Pris
125,00 kr.