Sommergræs på Ermelundsfolden
Tidspunkt
29.07.2019 kl. 00.00 - 01.08.2019 kl. 24.00
Sted
Ermelundsfolden
Beskrivelse
Igen i år vil det være muligt at benytte Ermelunden i juli måned til sommergræs.
 
På Ermelundsfolden er der selvpasning, hvilket betyder, at hesteejerne selv står for ansvar og pasning - oftest med en fælles turnusordning. Prisen for at benytte Ermelunden i juli måned vil være 1000,- kr.  Prisen er inkl wrap. Der vil max være plads til 10 heste i den periode. Det vil være de ti første, der tilmelder sig, som kan bruge folden.
 
Folden er delt op i fire folde, så der er to hoppefolde og to vallakfolde. Har man en vallak, holder man den på samme vallakfold som de andre vallakker, indtil den er græsset helt ned. Derefter kan man skifte til den anden, indtil den er græsset helt ned. Så skifter man tilbage til den første vallakfold igen, hvor der nu gerne skulle være groet noget græs.
 
Der vil blive sat wrap til rådighed ved folden.
 
Der ligger en vandslange, som kan bruges til at fylde vandkarrene op med.
Pyttur - Ordrupdal Rideklub